Kollektionen er inspireret af datidens kvinde i et kunstnerisk dekadent hjem i Napoli.
Denne stemning danner rammen om en sanselig fortælling, hvor tidens patina er lige så vigtig som skønheden selv. Det er inspireret af en svunden elegance – la dolce vita levet langsomt, med spor af liv,
kærlighed og hedonisme. Rammerne er falmede blomsterprints, afskallet stuk og tunge gardiner og lette blonder, der filtrerer lyset og skaber en atmosfære af afslappet overdådighed.
Kvinden hører til her, som om rummene har ventet på hende. Hun bærer tiden let, med blikke der rummer både melankoli og nydelse. Der er en ro i hendes bevægelser - en selvsikkerhed, der ikke behøver at blive forklaret. Hun er hverken iscenesat eller på vej videre; hun er til stede.
Hendes skønhed er skødesløs og personlig. Håret løst, huden kysset af sol. Hun bærer
dekadencen som et indre anliggende — ikke som pragt, men som erfaring. Klæderne falder om hende som minder, som noget arvet, elsket og levet i.
Hun er en kvinde, der har lært værdien af langsomhed. Erotisk uden at være åbenlys, stærk uden at være hård. I hendes stil findes en stille oprørskhed: et valg om at dvæle, om at nyde, om at lade skønheden være uperfekt.
Der er en nonchalant luksus i udtrykket – feminin, fri og lidt uperfekt. En dekadence, der ikke handler om overflod, men om stemning, sjæl og historier lagret i stoffet. En skøn og uperfekt sammensætning af prikker, striber og blomster.
